Når du er i sauna, arbejder dit hjerte med: Pulsen stiger, blodkarrene i huden udvider sig, og bagefter kommer afkølingen. Her kan du læse, hvad der sker i kroppen, hvad langtidsstudier fra Finland har observeret, og hvornår du bør spørge din læge, før du går i sauna.
Det vigtigste kort fortalt
- Pulsen stiger mærkbart i varmen.
- Blodkarrene i huden udvider sig.
- Afkøling hører med til saunaturen.
- Finske langtidsstudier viser sammenhænge, ikke beviser.
- Der er flere mulige forklaringer på observationerne.
- Ro, let mad og nok at drikke hører til ritualet.
- Har du en sygdom, så tal med din læge om sauna først.
1. Pulsen stiger mærkbart i varmen
Allerede efter få minutter i saunaen stiger din kropstemperatur. Kroppen prøver at komme af med varmen gennem huden. Derfor skal der strømme mere blod gennem huden, og hjertet slår hurtigere. Mange sammenligner følelsen med let motion, selvom man bare sidder eller ligger. Hvor meget pulsen stiger, afhænger af temperaturen, tiden og din form. Derfor gælder det: Du bestemmer tempoet. Bliv kun så længe, som det føles godt. For de fleste er 8 til 15 minutter pr. saunatur en god ramme.
2. Blodkarrene i huden udvider sig
Huden bliver rød og varm, fordi blodkarrene udvider sig. Så kan kroppen afgive mere varme og svede. Samtidig samler der sig mere blod i arme og ben. Rejser du dig for hurtigt til sidst, kan du blive svimmel et øjeblik. Sæt dig derfor op de sidste et til to minutter, før du forlader saunaen. Ligger du ned, så kom op at stå via siddende stilling. Læs mere i Ligge eller sidde i saunaen.
3. Afkøling hører med til saunaturen
Efter varmen kommer kulden. Gå først et par minutter ud i frisk luft, og træk vejret roligt. Derefter køler du af med koldt vand, og du starter længst væk fra hjertet: Begynd ved højre fod, arbejd dig op ad benene og så via armene til overkroppen. Skiftet fra varmt til koldt er en tydelig påvirkning af kredsløbet. Er du usikker eller har hjerteproblemer, så tag hellere et køligt end et iskoldt brusebad, og spring koldtvandskarret over. Hvordan varme og kulde på skift fungerer, kan du læse i Sauna og isbad på skift.
4. Finske langtidsstudier viser sammenhænge, ikke beviser
Det mest kendte studie kommer fra det østlige Finland. Forskere fulgte 2.315 mænd i alderen 42 til 60 år i gennemsnitligt 20,7 år (Laukkanen et al., JAMA Internal Medicine, 2015). Mænd, der gik oftere i sauna, døde sjældnere af hjerte-kar-hændelser i observationsperioden. Også længere saunature på over 19 minutter var forbundet med en lavere risiko for pludselig hjertedød end saunature på under 11 minutter. En analyse fra 2018, som også omfattede kvinder, beskrev en lignende sammenhæng (BMC Medicine). Vigtigt: Det er observationsstudier fra et land med en lang saunatradition. De viser, hvad der optræder sammen, men ikke at saunaen er årsagen. De præcise tal finder du i Det finske saunastudie.
5. Der er flere mulige forklaringer på observationerne
Hvorfor folk, der jævnligt går i sauna, klarer sig bedre i de her studier, er endnu ikke afklaret. Der diskuteres flere forklaringer:
- Den gentagne udvidelse af blodkarrene kan måske påvirke deres funktion.
- Varme aktiverer såkaldte varmechokproteiner, som i cellerne er med til at reparere proteiner. Læs mere i Varmechokproteiner.
- I hvilepausen efter saunaturen skifter nervesystemet over i restitutionstilstand.
Det er også muligt, at folk, der ofte går i sauna, generelt lever anderledes. Det kan studierne kun delvist regne ud.
6. Ro, let mad og nok at drikke hører til ritualet
Mange oplever pausen efter afkølingen som den bedste del af saunaturen. Læg dig ned, tag et tæppe over dig, og giv dig mindst 15 minutter, før næste saunatur starter. Gå hverken sulten eller med fyldt mave i sauna. Et let måltid en til to timer før er ideelt, for eksempel frugt, grøntsager eller et stykke brød med nødder. Efter saunaen har du mistet væske. Drik vand, usødet te eller saftevand med danskvand. Alkohol dropper du før og under saunaen. Hvad du kan drikke før og efter, kan du læse i Væske og elektrolytter.
7. Har du en sygdom, så tal med din læge om sauna først
For raske voksne er sauna et ritual, de fleste tåler fint. Har du hjerte-kar-sygdom, forhøjet blodtryk, har du haft en blodprop i hjertet, eller er du gravid, så tal med din læge først. Har du feber eller en akut infektion, bliver du helt ude. Forlad saunaen med det samme, hvis du bliver svimmel eller utilpas, mærker trykken for brystet, eller hjertet slår uregelmæssigt. Fra en vis alder føles varmen ofte anderledes. Tips til det finder du i Sauna efter 55.
Ofte stillede spørgsmål
Er sauna godt for hjertet?
Finske langtidsstudier observerer færre dødelige hjerte-kar-hændelser hos folk, der jævnligt går i sauna. Det er en sammenhæng, ikke et bevis. Har du en sygdom, så afklar med din læge, om sauna passer til dig.
Hvor tit skal jeg gå i sauna?
Der er ingen fast regel. Mange går en til tre gange om ugen. Vigtigere end tallet er, at du føler dig udhvilet bagefter. Læs mere i Hvor tit skal man gå i sauna?
Må jeg gå i sauna med forhøjet blodtryk?
Det afhænger af dine værdier og din behandling. Tal med din læge først. Køl forsigtigt af efter saunaturen, og undgå pludselige kuldechok.
Hvordan du planlægger temperatur, tid og pauser, kan du læse i Den optimale saunarutine. Alt til din saunatur finder du i vores kollektion Sauna tilbehør.
