Når man køber eller bygger en sauna, står man hurtigt over for spørgsmålet om træ. Gran eller asp, hemlock eller måske kelo? Forskellene handler ikke kun om pris, men også om hvor varm bænken føles, hvordan træet dufter, og hvor længe det holder. Her får du de vigtigste træsorter til sauna med deres styrker og svagheder.
Det vigtigste kort fortalt
- Det skal godt saunatræ kunne
- Gran: den nordiske klassiker
- Asp og termoasp
- Abachi: let og uden harpiks
- Hemlock: roligt og næsten lugtfrit
- Ceder: duft med karakter
- Kelo: træet med en historie
- Lad det være ubehandlet, og pas godt på det
1. Det skal godt saunatræ kunne
Træforskeren Rupert Wimmer fra universitetet i Göttingen opstiller i en fagartikel for det østrigske træfagblad Holzkurier klare krav: Træet skal være formstabilt ved skiftende temperaturer, indeholde lidt harpiks og ikke splintre. Desuden bør det lede varme dårligt, så overfladen ikke føles brændende varm mod huden. Her hjælper en lav densitet, fordi mange små hulrum bremser varmetransporten. Eg leder ifølge Wimmer varme for godt, og balsa kan ikke tåle nok belastning. Til orientering er her densiteten for de mest brugte træsorter til sauna:
- Abachi: cirka 0,34 g/cm³
- Western red cedar: cirka 0,36 til 0,39 g/cm³
- Hemlock: cirka 0,45 til 0,48 g/cm³
- Gran: i gennemsnit cirka 0,46 g/cm³
- Asp: i gennemsnit cirka 0,49 g/cm³
2. Gran: den nordiske klassiker
I mange saunaer er gran træet til vægge og loft. Særligt populær er polargran, der vokser langsomt i Skandinavien og derfor næsten ikke slår sig. Ifølge Wimmer indeholder den dog lidt harpiks, så der kan opstå klistrede pletter. Et faktaark fra den bayerske skovforvaltning beskriver, at grantræ har harpikskanaler og kan indeholde harpikslommer. Til liggeflader, som du rører direkte, vælger mange derfor et træ uden harpiks. Duften er mildt harpiksagtig. Gran hører til holdbarhedsklasse 4 og er altså af natur ikke særlig modstandsdygtig over for svamp. Så meget desto vigtigere er det at lufte godt ud efter saunaturen. Prismæssigt ligger polargran ifølge Wimmer under hemlock og er dermed et solidt valg til et almindeligt budget.
3. Asp og termoasp
Asp, også kaldet bævreasp, er ifølge Wimmer det europæiske alternativ til abachi: lyst, varmt i farven og formstabilt. Den bayerske skovforvaltning beskriver poppeltræ som lugtfrit og asp som et af de letteste løvtræer i Europa. Poppeltræ leder varme med cirka 0,090 W/(m·K) og er dermed lige så dårlig en varmeleder som abachi. Derfor egner asp sig godt til bænke og ryglæn. Termoasp er asp, der er behandlet ved over 180 °C i et iltfattigt miljø, kun med varme og damp. Træet bliver mørkere, optager mindre fugt og svælder og krymper markant mindre. Bagsiden: Bøjestyrken kan falde med op til cirka 30 procent. Kan du lide det mørke look, får du et roligt, formstabilt træ.
4. Abachi: let og uden harpiks
Abachi er ifølge Wimmer det mest udbredte træ til indersiden af saunaer. Det kommer fra Vest- og Centralafrika og sælges også som samba, wawa, ayous eller obeche. Med cirka 0,34 g/cm³ er det meget let, uden harpiks, blødt og splintrer ikke. Varmeledningsevnen ligger på cirka 0,092 W/(m·K), og derfor føles en abachibænk behagelig selv ved høje temperaturer. Fordi træet er blødt, får det lettere tryksmærker. Forest Products Laboratory under den amerikanske skovstyrelse beskriver det desuden som ikke holdbart over for svamp og insekter. Et andet punkt er oprindelsen: Wimmer påpeger, at det ofte er uklart, om abachi kommer fra lovlig hugst eller bæredygtig skovdrift, og den lange transport tynger miljøregnskabet. Hold øje med dokumenteret oprindelse, når du køber.
5. Hemlock: roligt og næsten lugtfrit
Hemlock kommer fra Nordamerika, og som regel er det vestamerikansk hemlock, der menes. Ifølge waldwissen.net er træet let, uden harpiks og med næsten samme farve i splint og kerne. Wimmer beskriver det som lysebrunt, meget harpiksfattigt og næsten lugtfrit. Derfor bruges det gerne i aromasaunaer og lyssaunaer, hvor duften skal komme fra saunagussen og ikke fra træet. Et datablad fra producenten Osmo angiver en densitet på 480 kg/m³, holdbarhedsklasse 4 og en knastfri overflade med tætte årringe, der kun slår sig lidt. I lys bliver hemlock langsomt mørkere. Prismæssigt ligger det ifølge Wimmer over polargran. Leder du efter et ensartet udtryk uden harpikspletter, er det en god mellemvej.
6. Ceder: duft med karakter
Det, der sælges som ceder i saunabyggeri, er som regel western red cedar. Botanisk er det ikke en ægte ceder, men en thuja, Thuja plicata. Et faktaark om træ fra producenten Teknos beskriver duften som udpræget aromatisk og krydret. Træet er let med 0,36 til 0,39 g/cm³ og hører til holdbarhedsklasse 2, så det er markant mere modstandsdygtigt end gran eller hemlock. Farven går fra gullig til mørk rødbrun. Den kraftige egenduft er ikke alles kop te, især hvis du godt kan lide at arbejde med dine egne saunadufte. Et tip til gør det selv-folket: Træstøvet indeholder plikatinsyre, som ifølge arbejdsmiljømyndigheden i den amerikanske delstat Washington kan udløse astma hos nogle mennesker. Når du sliber, skal du bruge udsugning og støvmaske.
7. Kelo: træet med en historie
Kelo er ikke en selvstændig træart, men en særlig tilstand af skovfyr. Et studie i Biodiversity and Conservation fra 2017 beskriver kelo som afbarkede, harpiksmættede fyrretræer, der døde for længe siden og bliver ved med at ældes stående. Der går omkring 40 år, før et dødt træ bliver til kelo, og stående kelotræer kan holde i over 700 år. Træet er hårdt, sølvgråt og meget holdbart. Netop fordi det opstår så langsomt, er det blevet sjældent. I drevne skove opstår der næsten ingen nye kelotræer, og ifølge Sveriges lantbruksuniversitet er sjældne laver afhængige af netop dette træ. Det knappe udbud forklarer den høje pris. Spørg ind til oprindelsen, når du køber, for ikke alt træ, der sælges som kelo, er det ægte vare.
8. Lad det være ubehandlet, og pas godt på det
Uanset hvilket træ du vælger: Indvendigt forbliver det ubehandlet. Osmos datablade for hemlock og asp slår fast, at en behandling inde i saunaen hverken er nødvendig eller tilladt. Lak, olie og voks hører altså ikke hjemme på vægge og bænke, der udsættes for varmen. For et langt liv for træet tæller andre ting:
- sid og lig altid på et håndklæde, så der ikke trækker sved ind i træet
- luft ud efter saunaturen, og lad kabinen tørre
- tør bænkene af med en fugtig klud jævnligt, og slib dem let efter behov
Hvordan du behandler svedpletter og grånet træ, kan du læse i Pleje af saunabænke. Den grundige rengøring forklarer vi i Rengør saunaen i 7 trin.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilket træ er bedst til saunabænke?
Til bænke egner sig lette træsorter uden harpiks og med lav varmeledningsevne. Abachi, asp og hemlock er de mest udbredte muligheder. Asp er det europæiske alternativ til det tropiske abachi.
Hvad er forskellen på asp og termoasp?
Termoasp er asp, der er behandlet ved over 180 °C kun med varme og damp. Det er mørkere, optager mindre fugt og arbejder mindre, men mister lidt styrke.
Hvorfor er kelotræ så dyrt?
Kelo opstår af fyrretræer, der efter at være døde tørrer stående og bliver harpiksmættede gennem årtier. Sådanne træer er blevet sjældne i drevne skove og er vigtige for mange arter af laver. Udbuddet er derfor knapt.
Tilbehør til saunagus i din færdige sauna finder du i vores kollektion Sauna tilbehør. Hvad du ellers skal bruge til din egen kabine, kan du læse i Indret din hjemmesauna.
