Saunaen er en af menneskehedens ældste sundhedstraditioner. Dens historie går over 2.000 år tilbage: fra jordhuler i stenalderen over russiske banjaer til den moderne wellnessbranche.
Forfattere & info om artiklen
- Kilder: Valtakari P (Ann Clin Res, 1988), Finnish Sauna Society, UNESCO
- Læsetid: ca. 7 minutter
- Emner: saunaens historie, Finland, banja, hammam, kultur
Finland: saunaens vugge
Ordet sauna er et af de få finske ord, der er blevet optaget i næsten alle verdens sprog. I Finland findes der anslået 3,3 millioner saunaer og kun 5,5 millioner indbyggere, næsten en sauna pr. husstand.
Den ældste form var røgsaunaen (savusauna). Her tændte man bål i en træhytte uden skorsten, så stenene blev varme. Når ilden var gået ud, og røgen var trækket ud, brugte man den varme, stenene havde gemt. Temperaturen var mildere (60-80 °C), men stemningen, med mørkt træ og duften af røg og birk, blev anset for særligt rensende.
I Finland var saunaen mere end et sted for hygiejne. Her blev børn født, syge plejet og mennesker døde. Saunaen blev regnet for et helligt sted, hvor man skulle opføre sig som i kirken.
Rusland: banjaen
Den russiske banja nævnes første gang i Nestorkrøniken (Nestors krønike) fra 1100-tallet. Russiske rejsende til Konstantinopel beskrev forundret, hvordan slaverne overhældte sig med varmt vand og slog sig med birkeris.
Banjaen adskiller sig fra den finske sauna ved højere luftfugtighed og veniken, et bundt af birke, ege eller eukalyptusgrene. De rytmiske slag (parenie) er både massage og aromaterapi. I russisk kultur har banjaen samme betydning som saunaen i Finland: et sted for rensning, helbredelse og socialt samvær.
Rom, Grækenland, Tyrkiet: termerne og hammam
Romerne udviklede fra det 2. århundrede f.Kr. et raffineret badesystem med tre rum: frigidarium (koldt bad), tepidarium (lunkent bad) og caldarium (varmt bad). Termerne var offentlige bygninger, nogle til tusindvis af besøgende på én gang. De var sociale centre, hvor politik, forretning og filosofi foregik.
Efter Roms fald overtog den islamiske verden traditionen og videreudviklede den til hammam. Det tyrkiske hammam, der opstod fra det 7. århundrede, var ikke kun et sted for hygiejne, men også et religiøst sted for rituel rensning (ghusl). UNESCO har anerkendt hammamtraditionen som immateriel kulturarv.
Japan: onsen og sentō
Japan har sin egen badekultur, der bygger på naturlige varme kilder (onsen). Landets vulkanske geologi leverer termalvand med forskellige mineralsammensætninger. Hver kilde anses for unik og værdsættes for forskellige sundhedsmæssige virkninger.
Sentō er det japanske modstykke til den offentlige sauna, et fællesbad, der har en vigtig social funktion i tætbefolkede bydele.
Tyskland: saunakultur med system
Tyskland har den næststørste saunakultur i Europa. Den tyske saunaforening Deutscher Sauna-Bund blev grundlagt i 1949 og certificerer saunaanlæg efter kvalitetsstandarder. Det særlige ved den tyske saunakultur:
- Sauna uden tøj: I Tyskland er nøgenhed i saunaen standard og ses som en selvfølge, et kulturchok for mange besøgende fra den engelsktalende verden
- Aufgusskultur: Tyskland har udviklet saunagusen til en kunstform, inklusive verdensmesterskaber
- Badeanlæg: store anlæg med dusinvis af forskellige saunaer, dampbade og hvilezoner
- Wellnessbranchen: Tyskland er et af verdens største markeder for saunaanlæg og sauna tilbehør
Originalkilde
Valtakari P. The sauna and bathing in different countries. Ann Clin Res. 1988;20(4):230-235. PMID: 3218896
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er udelukkende til generel information og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling.
Kilde: Valtakari P (1988). The sauna and bathing in different countries. Ann Clin Res, 20(4):230-235. PMID: 3218896
