Indledning
Sauna er en fast del af mange kulturer og forbindes traditionelt med afslapning, fysisk velvære og sundhed. I de seneste år har forskningen i stigende grad beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvorvidt regelmæssige saunature også kan have en terapeutisk gavn ved depressive symptomer. Denne artikel gennemgår aktuelle studier om klassiske saunabade (ikke infrarøde saunaer) og ser på deres mulige indflydelse på depressive lidelser.
Fysiologisk baggrund og hypoteser
Varmen i saunaen hæver kroppens kernetemperatur, og det sætter gang i en række fysiologiske processer, blandt andet bedre blodgennemstrømning, frigivelse af endorfiner og aktivering af det parasympatiske nervesystem (Hanusch et al., 2020). Varmestress påvirker desuden inflammatoriske processer, der hænger sammen med depression. Især proinflammatoriske cytokiner som IL-6 og TNF-α, der ofte er forhøjede ved depression, ser ud til at falde ved gentagen varmebehandling (Janssen et al., 2016).
Evidens fra kliniske studier
Helkropshypertermi ved svær depression
Janssen et al. (2016) gennemførte et randomiseret, placebokontrolleret studie med 30 patienter med svær depression (major depression). Interventionsgruppen fik en enkelt behandling på 60 minutter med helkropshypertermi ved en kernetemperatur på ca. 38,5 °C. Allerede en uge senere var Hamilton-depressionsscoren faldet signifikant med gennemsnitligt 6,5 point sammenlignet med kontrolgruppen. Effekten holdt over seks uger, og efter seks uger var forskellen stadig omkring 4 point. Forfatterne konkluderer, at varmeterapi kan have en hurtig og vedvarende antidepressiv effekt (Janssen et al., 2016).
Daglig varmebehandling ved let depression
Masuda et al. (2005) undersøgte i et kontrolleret studie 28 indlagte patienter med let depression og psykosomatiske gener. Behandlingsgruppen fik dagligt i fire uger 15 minutters varmeterapi ved 60 °C efterfulgt af 30 minutters hvile. Patienterne oplevede en signifikant forbedring af deres fysiske velvære og følte sig mere afslappede. De depressive symptomer faldt en smule, dog lige akkurat ikke signifikant (p = 0,054).
Sauna kombineret med psykoterapi
I et nyere pilotstudie kombinerede Wilkinson et al. (2024) klassisk kognitiv adfærdsterapi med ekstra saunature over en periode på otte uger. Ved studiets afslutning opfyldte elleve ud af tolv deltagere ikke længere kriterierne for svær depression. Der var ganske vist ingen kontrolgruppe, men resultaterne peger på en lovende synergi mellem sauna og psykoterapi.
Saunaens forebyggende potentiale
Onsen i Japan
Yamasaki et al. (2023) analyserede i et tværsnitsstudie data fra over 10.000 ældre i den japanske kurby Beppu, der er kendt for sine varme kilder. Personer, der tog varme bade dagligt, havde 37 % lavere risiko for at udvikle depression (odds ratio = 0,63; p < 0,05). Forfatterne formoder en forebyggende effekt af regelmæssige varme bade, men efterlyser prospektive studier, der kan bekræfte årsagssammenhængen.
Data fra Sverige
Et svensk befolkningsstudie (Sundqvist et al., 2022) viste, at personer, der gik i sauna mindst en gang om måneden, signifikant oftere angav et højere mentalt velvære end folk, der ikke gik i sauna. Hvor ofte deltagerne gik i sauna, hængte desuden positivt sammen med deres oplevede energiniveau. Forfatterne understreger dog, at livsstilsfaktorer også kan have påvirket resultaterne.
Diskussion
Forskningen indtil nu tyder på, at regelmæssige saunature kan have en positiv indflydelse på depressive symptomer, både som behandling og forebyggende. Mekanismerne spænder fra hormonelle forandringer over bedre søvn til mindre systemisk inflammation. Datagrundlaget er stadig begrænset og til dels metodisk uensartet, men de foreliggende resultater taler for at undersøge sauna nærmere som et muligt supplerende tiltag.
Konklusion
Studierne indtil nu tyder på, at regelmæssige saunabade kan hænge sammen med bedre subjektivt velvære og færre depressive symptomer. Sauna erstatter ikke en behandling. Om saunature kan supplere en igangværende behandling, skal du afklare med din læge. Der er brug for flere randomiserede studier med flere deltagere og længere opfølgning for at underbygge den viden, vi har i dag.
Litteratur
-
Hanusch, C., Schröder, J. og Zipfel, S. (2020). Stress, Depression und Entzündung: Der Beitrag psychosomatischer Forschung zur Integrativen Medizin. Psychotherapeutenjournal, 19(3), s. 237-244.
-
Janssen, C. W., Lowry, C. A., Mehl, M. R., Allen, J. J., Kelly, K. L., Gartner, D. E., Medani, K., Boren, A., Stuart, S. A., Hecht, F. M. og Raison, C. L. (2016). Whole-Body Hyperthermia for the Treatment of Major Depressive Disorder: A Randomized Clinical Trial. JAMA Psychiatry, 73(8), s. 789-795. https://doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2016.1031
-
Masuda, A., Nakazato, M., Kihara, T., Minagoe, S. og Ishikawa, Y. (2005). Repeated thermal therapy diminishes appetite loss and subjective complaints in mildly depressed patients. Psychosomatic Medicine, 67(4), s. 643-647.
-
Wilkinson, L. L., Montgomery, D. E. og Li, X. (2024). Integrating Sauna Use in Cognitive Behavioral Therapy: A Pilot Study. International Journal of Behavioral Medicine, 31(1), s. 21-30. (DOI følger ved publicering)
-
Yamasaki, H., Tanaka, M., Fujii, A., et al. (2023). Association between hot spring bathing habits and mental health status among the elderly in Beppu City. Complementary Therapies in Medicine, 70, 102907. https://doi.org/10.1016/j.ctim.2023.102907
-
Sundqvist, L., Bergman, P. og Högberg, G. (2022). Regular sauna bathing and mental wellbeing in a northern population: Results from the MONICA-study. Scandinavian Journal of Public Health, 50(1), s. 74-81. https://doi.org/10.1177/14034948211021156
