I slutningen af september 2026 sad omkring 15 forskere samlet på et resort uden for Oslo for at besvare et enkelt spørgsmål: Hvordan undersøger man varme ordentligt? Det var det første møde af sin slags. Saunaen boomer, men forskningen er tit tyndere, end overskrifterne giver indtryk af. Her får du et ærligt overblik, sorteret efter hvad vi ved med sikkerhed, hvad der ser lovende ud, og hvad der stadig er uafklaret.
Det vigtigste kort fortalt
- Varmeterapi bliver et selvstændigt forskningsfelt.
- Sikkert: En saunatur belaster kredsløbet som moderat motion.
- Sikkert: Kroppen vænner sig til varme.
- Baggrund: Hvad langtidsdata fra Finland viser.
- Lovende: Sauna kombineret med træning.
- Tidligt og forsigtigt: varme og humør.
- Uafklaret: dosis, kvinder og store studier.
1. Varmeterapi bliver et selvstændigt forskningsfelt
Ifølge NPR blev det første International Heat Therapy Research Symposium holdt over to dage i slutningen af september 2026 på resortet The Well uden for Oslo. Det lå lige før den internationale saunakongres, som finder sted hvert fjerde år. Omkring 15 forskere ville blive enige om fælles metoder og stifte en videnskabelig organisation. Det handler om finsk sauna, infrarød og varme bade. Initiativet ledes af Earric Lee fra Montreal Heart Institute. Med var også psykologen Ashley Mason fra University of California San Francisco og hæmatologen Hans Hägglund fra Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm. Mason siger, at man vil etablere varmeterapi som et rigtigt forskningsfelt og ikke som et esoterisk sideemne. Hägglund indrømmer åbent, at der endnu ikke er meget evidens. Mødet blev betalt af det norske saunaselskab, resortet og en privat finansieret fond.
2. Sikkert: En saunatur belaster kredsløbet som moderat motion
At saunaen udfordrer kredsløbet, er veldokumenteret. Et godt eksempel er et studie af Sascha Ketelhut, som i dag forsker ved Universität Bern. Dengang var han ved Universität Halle-Wittenberg i Tyskland, og i 2019 lod han 19 frivillige tage en saunatur på 25 minutter, mens han løbende målte blodtryk og puls. Bagefter cyklede de samme personer på en motionscykel. Resultatet udkom i tidsskriftet Complementary Therapies in Medicine: Blodtryk og puls steg i saunaen til værdier, som deltagerne nåede på cyklen ved omkring 100 watt. Et stykke tid efter saunaturen lå begge værdier under udgangsniveauet. Det tyske lægeblad Ärztezeitung opsummerede det sådan: Sauna belaster kroppen på samme måde som moderat motion. Begrænsningerne: kun 19 personer og kun kortsigtede målinger. Til hverdagen konkluderer Ärztezeitung, at de fleste, der tåler moderat belastning, også kan gå i sauna. Har du tendens til lavt blodtryk, så rejs dig roligt op efter saunaturen.
3. Sikkert: Kroppen vænner sig til varme
Hvis du jævnligt udsætter dig for varme, tilpasser kroppen sig. Den her varmeakklimatisering har man kendt længe inden for sportsfysiologien. Det spændende er, hvilken rolle saunaen kan spille. Jessica Mee, i dag ved University of Worcester, undersøgte det i 2018 i Journal of Science and Medicine in Sport med ni kvinder. I et randomiseret crossover-studie gennemførte de to gange fem dages varmetræning. Den ene gang sad de først 20 minutter ved 50 grader i en saunadragt, den anden gang 20 minutter ved stuetemperatur. Kun efter sauna-varianten faldt kropskernetemperaturen i hvile med 0,28 grader og hvilepulsen med 10 slag i minuttet. Blodplasmavolumen steg med 9 procent, uden sauna kun med 1 procent. Ni deltagere er ikke mange, og saunaen var en del af et træningsprogram. Alligevel er det værd at bemærke, at man her målrettet undersøgte kvinder.
4. Baggrund: Hvad langtidsdata fra Finland viser
De fleste overskrifter om sauna og hjertet kommer fra Kuopio-kohorten i det østlige Finland. Jari Laukkanen og kolleger offentliggjorde i 2015 i JAMA Internal Medicine data fra 2.315 mænd mellem 42 og 60 år. De blev undersøgt første gang mellem 1984 og 1989 og fulgt i omkring 20 år. Dem, der gik i sauna fire til syv gange om ugen, havde 40 til 60 procent lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og død end dem, der gik én gang om ugen, opsummerer NPR. Senere analyser af kohorten fandt sammenhænge med lavere inflammationsværdier. Det er imponerende, men det er observation og ikke et eksperiment. Folk, der ofte går i sauna, lever måske også anderledes på andre punkter. Og der var ingen kvinder med. Detaljerne og begrænsningerne forklarer vi grundigt i Det finske saunastudie.
5. Lovende: Sauna kombineret med træning
Randomiserede studier er sjældne i saunaforskningen. Et af dem kommer fra Earric Lee og kolleger i Jyväskylä og udkom i 2022 i American Journal of Physiology. 47 voksne, som ikke var særligt aktive og havde mindst én risikofaktor for hjerte-kar-sygdom, blev fordelt i tre grupper: træning efterfulgt af 15 minutters sauna, kun træning eller ingen ændring. Efter otte uger var konditionen i saunagruppen 2,7 ml pr. kilo pr. minut højere end ved træning alene, og det systoliske blodtryk var 8 mmHg lavere. Et andet studie fra Jyväskylä af Ahokas og kolleger, udgivet i 2025 i Frontiers in Sports and Active Living, fulgte 40 kvindelige holdsportsudøvere i seks uger. Halvdelen gik efter træning tre gange om ugen 10 minutter i en infrarød kabine på 50 grader. Det gav ikke mere muskelvækst, men en springtest gav tegn på mere kraft. Grupperne var kun matchet parvis, og infrarød er ikke finsk sauna. Læs mere i Sauna efter træning.
6. Tidligt og forsigtigt: varme og humør
Spørgsmålet om, hvorvidt varme påvirker humøret, får meget opmærksomhed. I 2016 udkom et lille, blindet studie i JAMA Psychiatry med omkring 30 personer med depression. En enkelt session, hvor kropskernetemperaturen steg til 38,5 grader, gik sammen med lavere depressionsscorer over seks uger sammenlignet med en skinbehandling. Ashley Mason kombinerer varme med kognitiv adfærdsterapi. I hendes pilotstudie, offentliggjort i 2025, fik 30 voksne i otte uger ugentlig terapi via video og hver anden uge en helkropsopvarmning i en infrarød kabine. 29 gennemførte, og 25 opfyldte bagefter ikke længere kriterierne for depression. Det siger dog ikke noget om varmen: Alle fik psykoterapi, der var ingen gruppe uden varme, og tallene blev især spredt af producenten af kabinen. Mason siger selv, at et rigtigt effektstudie vil tage flere år. Hendes igangværende studier støttes af de amerikanske sundhedsinstitutter NIH. En depression hører hjemme hos fagfolk. Læs mere i Sauna og depressive symptomer.
7. Uafklaret: dosis, kvinder og store studier
Meget er stadig uafklaret. Earric Lee siger til NPR, at han ærligt talt endnu ikke kan give anbefalinger om, hvor tit, hvor varmt og med hvilke risici. Uafklaret er især:
- den rette dosis af hyppighed, varighed og temperatur,
- hvor godt resultaterne kan overføres til kvinder, fordi store kohorter ofte kun omfatter mænd,
- om sammenhængene med inflammationsværdier holder,
- hvem der skal betale for store randomiserede studier, når der ikke står en medicinalvirksomhed bag.
Til gengæld er nogle ting klare. Mere er ikke automatisk bedre. Fysiologen Christopher Minson fra University of Oregon anbefaler, at varmen højst føles middelstærkt ubehagelig, omkring 6 til 7 på en skala til 10. Idéen om at svede giftstoffer ud kalder han ganske enkelt forkert. Og varme erstatter ikke bevægelse: Ifølge kardiologen Setor Kunutsor giver de to tilsammen mest.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er varmeterapi?
Med varmeterapi mener forskerne målrettet brug af varme, for eksempel i den finske sauna, i infrarøde kabiner eller i varme bade. Feltet er ved at blive bygget op som et selvstændigt forskningsområde, så metoderne kan ensrettes og større studier blive mulige.
Er sauna lige så godt som motion?
Nej. En saunatur belaster kredsløbet på samme måde som moderat cykling, men den erstatter ikke træning. Studier tyder på, at sauna efter træning kan være et godt supplement.
Hvor tit skal man gå i sauna?
Der findes endnu ingen videnskabeligt sikker anbefaling. Ud fra de finske observationsdata nævner kardiologen Setor Kunutsor tre til fire besøg om ugen på mindst 15 minutter hver. Det vigtigste er, at det føles godt for dig.
Denne artikel erstatter ikke rådgivning fra en læge. Har du gener eller kendte sygdomme, så tal med din læge, før du går i sauna.
Vil du gøre dine saunature bevidste og rolige, får du guidede saunameditationer i frihed. appen. Hvad der sker i kroppen, når det bliver rigtig varmt, kan du læse om i Varmechokproteiner: hvad varmestress sætter i gang i kroppen.
