Indledning

Brugen af ​​saunaer er dybt forankret i mange kulturer og er traditionelt forbundet med afslapning, fysisk velvære og sundhedsfremme. I de senere år har videnskabelig forskning i stigende grad fokuseret på spørgsmålet om, hvorvidt regelmæssige saunabesøg også kan have en terapeutisk fordel ved depressive symptomer. Denne artikel gennemgår nylige undersøgelser af traditionelle saunabade (ikke infrarøde saunaer) og analyserer deres potentielle indflydelse på depressive lidelser.

Fysiologiske principper og hypoteser

Varmeeksponering i saunaen fører til en stigning i kernekropstemperaturen, hvilket igen udløser en række fysiologiske processer, herunder forbedret blodcirkulation, frigivelse af endorfiner og aktivering af det parasympatiske nervesystem (Hanusch et al., 2020). Varmestress påvirker også inflammatoriske processer, der er forbundet med depression. Især pro-inflammatoriske cytokiner som IL-6 og TNF-α, som ofte er forhøjede ved depression, ser ud til at blive reduceret ved gentagne varmepåføringer (Janssen et al., 2016).

Evidens fra kliniske forsøg

Helkropshypertermi til svær depression

Janssen et al. (2016) gennemførte et randomiseret, placebokontrolleret studie med 30 patienter, der led af svær depression. Interventionsgruppen modtog en enkelt 60-minutters behandling ved hjælp af helkropshypertermi ved ca. 38,5 °C kernekropstemperatur. Blot en uge senere var der en signifikant reduktion i Hamiltons depressionsscore med et gennemsnit på 6,5 point sammenlignet med kontrolgruppen. Denne effekt blev opretholdt over seks uger, hvor forskellen forblev på ca. 4 point efter seks uger. Forfatterne konkluderer, at varmeterapi kan have en hurtig og vedvarende antidepressiv effekt (Janssen et al., 2016).

Daglig varmepåføring til mild depression

Masuda et al. (2005) undersøgte 28 indlagte patienter med lettere depression og psykosomatiske lidelser i en kontrolleret undersøgelse. Behandlingsgruppen gennemgik 15 minutters varmeterapi ved 60 °C dagligt i fire uger efterfulgt af 30 minutters hvile. Patienterne rapporterede en signifikant forbedring af deres fysiske velvære og øget afslapning. Depressive symptomer havde en tendens til at falde, men ikke signifikant (p = 0,054).

Kombination af sauna og psykoterapi

I et nyligt pilotstudie har Wilkinson et al. (2024) klassisk kognitiv adfærdsterapi med yderligere saunasessioner over en periode på otte uger. Ved afslutningen af ​​undersøgelsen opfyldte elleve ud af tolv deltagere ikke længere kriterierne for svær depression. Selvom der ikke var nogen kontrolgruppe, viser resultaterne en lovende synergistisk effekt mellem sauna og psykoterapi.

Forebyggende fordele ved saunasessioner

Onsen-brug i Japan

Yamasaki et al. (2023) analyserede data fra over 10.000 ældre voksne i den japanske varmekildeby Beppu i en tværsnitsundersøgelse. Personer, der brugte varme bade dagligt, havde en 37 % lavere risiko for at udvikle depression (odds ratio = 0,63; p < 0,05). Forfatterne har mistanke om en forebyggende effekt af regelmæssige varme bade, men efterlyser prospektive undersøgelser for at bekræfte årsagssammenhæng.

Data fra Sverige

En svensk befolkningsundersøgelse (Sundqvist et al., 2022) viste, at personer, der brugte sauna mindst én gang om måneden, rapporterede signifikant højere mentalt velvære end ikke-saunabrugere. Hyppigheden af ​​saunabrug korrelerede positivt med det subjektivt opfattede energiniveau. Forfatterne understreger dog, at livsstilsfaktorer også kan påvirke disse resultater.

diskussion

Tidligere forskning tyder på, at regelmæssige saunabesøg kan have en positiv effekt på depressive symptomer, både terapeutisk og forebyggende. Mekanismerne spænder fra hormonelle ændringer til forbedret søvn til en reduktion af systemisk inflammation. Selvom dataene stadig er begrænsede og delvist metodologisk heterogene, tyder de tilgængelige resultater på et højt potentiale for saunaer som et komplementært mål i behandlingen af ​​depression.

Konklusion

Saunabadning er et veltolereret, ikke-farmakologisk indgreb, der, når det bruges regelmæssigt, kan forbedre subjektivt velvære og reducere depressive symptomer. Integration i eksisterende terapikoncepter – efter samråd med læge – virker fornuftigt. Yderligere randomiserede undersøgelser med større stikprøvestørrelser og længere observationsperioder er nødvendige for at underbygge resultaterne hidtil.

Bibliografi

  • Hanusch, C., Schröder, J. og Zipfel, S. (2020). Stress, depression og inflammation: Bidraget fra psykosomatisk forskning til integrativ medicin . Psykoterapeut Journal, 19(3), s. 237–244.

  • Janssen, CW, Lowry, CA, Mehl, MR, Allen, JJ, Kelly, KL, Gartner, DE, Medani, K., Boren, A., Stuart, SA, Hecht, FM og Raison, CL (2016). Helkropshypertermi til behandling af svær depressiv lidelse: et randomiseret klinisk forsøg. JAMA Psychiatry , 73(8), s. 789-795. https://doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2016.1031

  • Masuda, A., Nakazato, M., Kihara, T., Minagoe, S. og Ishikawa, Y. (2005). Gentagen termisk terapi mindsker appetittab og subjektive klager hos lettere deprimerede patienter. Psychosomatic Medicine , 67(4), s. 643-647.

  • Wilkinson, LL, Montgomery, DE og Li, X. (2024). Integrering af saunabrug i kognitiv adfærdsterapi: En pilotundersøgelse. Internationalt Tidsskrift for Adfærdsmedicin , 31(1), s. 21–30. (DOI følger ved offentliggørelse)

  • Yamasaki, H., Tanaka, M., Fujii, A., m.fl. (2023). Sammenhæng mellem badevaner i varme kilder og mental sundhedstilstand blandt ældre i Beppu City. Komplementære terapier i medicin , 70, 102907. https://doi.org/10.1016/j.ctim.2023.102907

  • Sundqvist, L., Bergman, P. og Högberg, G. (2022). Regelmæssig saunabadning og mental velvære i en nordlig befolkning: Resultater fra MONICA-undersøgelsen. Skandinavisk Tidsskrift for Folkesundhed , 50(1), s. 74–81. https://doi.org/10.1177/14034948211021156