I badelandet står du tit foran to døre: her trækabinen med ovn, der det flisebelagte rum fyldt med tåge. Begge får dig til at svede, men på meget forskellige måder. Kender du forskellene, finder du hurtigere den variant, der passer til dig og til din dag.
Det vigtigste kort fortalt
- Temperaturen: halvt så varmt i dampbadet
- Luftfugtigheden: mættet i stedet for tør
- Følelsen på huden
- Hvor lang en tur er
- Rummet og teknikken
- Ritualet: saunagus eller scrub
- Hvad der passer til hvem
1. Temperaturen: halvt så varmt i dampbadet
Den mest iøjnefaldende forskel står på termometeret. En klassisk finsk sauna er ifølge det tyske sundhedsmagasin Apotheken Umschau mellem 80 og 100 grader varm. Badelandene i Køln (KölnBäder) angiver 90 grader for deres finske saunagus-sauna. I dampbadet er temperaturen markant lavere: Den tyske forbrugerorganisation Stiftung Warentest nævner 45 til 48 grader, KölnBäder 45 til 55 grader. Afhængigt af anlæg og bænk svinger værdierne lidt. Synes du, varmen i saunaen er for meget, finder du altså i dampbadet et sted med markant færre grader. I saunaen spiller højden også ind: Varm luft stiger opad, og på den øverste bænk er det mærkbart varmere end nederst. Er du ny, starter du derfor gerne på den nederste eller midterste bænk.
2. Luftfugtigheden: mættet i stedet for tør
Når det gælder vand i luften, er det lige omvendt. Den finske sauna er tør: KölnBäder nævner 5 til 10 procent relativ luftfugtighed og kortvarigt op til 30 procent under en saunagus. I dampbadet er luften derimod mættet, altså omkring 100 procent. Derfor kan du næsten ikke se hånden for dig derinde. I saunaen er det først saunagusen, der hæver fugtigheden i nogle minutter. Læs mere i Luftfugtighed i saunaen.
3. Følelsen på huden
Gradtallet alene siger ikke meget om, hvordan varmen føles. Ved høj luftfugtighed kan sveden næsten ikke fordampe. Dermed forsvinder den kølende effekt, som kroppen udnytter i tør luft. I dampbadet sætter dampen sig desuden som små dråber på huden. Du bliver hurtigt våd, selvom ikke det hele er sved. I den tørre sauna mærker du varmen mere direkte på ansigt og skuldre, især på de øverste bænke. Mange beskriver dampbadet som omsluttende og blødt og saunaen som klar og intens.
4. Hvor lang en tur er
For en tur i dampbadet nævner KölnBäder 10 til 15 minutter og for den finske saunagus-sauna 8 til 12 minutter. Det er vejledende tal, ikke krav. Apotheken Umschau siger det kort og godt: Hvor længe du bliver, skal din kropsfølelse afgøre, ikke timeglasset. I begge tilfælde hører der afkøling til bagefter, først i frisk luft og derefter med koldt vand, startende langt fra hjertet. Planlæg så en hvilepause, og drik rigeligt. To til tre omgange er en god ramme for de fleste.
5. Rummet og teknikken
En sauna er som regel beklædt med træ. En ovn opvarmer luften, ofte med sten ovenpå, som man hælder vand på under en saunagus. Et dampbad er derimod et rum med fliser eller stenbeklædning. En dampgenerator varmer vand op og leder dampen ind i kabinen. Træ egner sig mindre godt til konstant væde. Derfor føles bænke og vægge i dampbadet glatte og varme. Derhjemme betyder det: Et dampbad kræver en vandtæt udførelse og en vandtilslutning, en sauna en passende ovn.
6. Ritualet: saunagus eller scrub
I saunaen er saunagusen ritualet, med duft, viftning og en kort varmebølge. I dampbadet er der ingen ovn at hælde vand på, til gengæld egner det fugtige, varme rum sig godt til en scrub. Huden er allerede blød og våd. Spørg i badelandet først, om scrub er tilladt, det står i husreglerne. Derhjemme kan du også bruge en saltscrub under det varme brusebad efter saunaturen, for eksempel vores saltscrub til saunaen Frozen Harmony. Flere scrubs finder du i vores kollektion Salte. Massér saltet blidt ind, spring følsomme steder og ansigtet over, og skyl det hele grundigt af, før du lægger dig til at hvile. I selve saunaen gælder for saunagusen: Saunadufte altid fortyndet i vandet, aldrig ufortyndet på de varme sten.
7. Hvad der passer til hvem
Kan du lide tør, intens varme og en kraftig saunagus, er den finske sauna det rigtige sted. Foretrækker du lavere temperaturer, har du det ofte bedre i dampbadet. Begge dele belaster kredsløbet. Har du hjerte-kar-sygdom eller forhøjet blodtryk, bør du spørge din læge til råds først, og det samme gælder gravide. Har du feber eller en akut infektion, bliver du udenfor i begge tilfælde, råder den tyske sygeforsikring TK. I dampbadet gælder som alle andre steder: tag et brusebad først, læg et underlag under dig, og brug badesko, anbefaler den tyske bæredygtighedsportal Utopia. Til syvende og sidst må du prøve dig frem. Mange starter i dampbadet og skifter senere til saunaen, andre bliver ved deres yndlingsvariant. Begge dele er helt fint.
Ofte stillede spørgsmål
Er dampbad sundere end sauna?
Det kan man ikke sige generelt. Begge er varmebade, hvor afkøling og hvile hører med. Hvilken variant der gør dig godt, afhænger især af, hvordan du tåler fugtig eller tør varme.
Hvorfor føles dampbadet så varmt?
Fordi sveden næsten ikke kan fordampe i den mættede luft, og fordi dampen kondenserer på huden. Derfor mærkes varmen mere direkte, selvom temperaturen er lavere.
Kan jeg kombinere sauna og dampbad?
Ja, mange skifter i løbet af et besøg. Det vigtige er afkøling og hvilepauser mellem turene. Den samlede tid og antallet af ture bør du så hellere skrue lidt ned for.
Et overblik over flere måder at svede på giver artiklen Biosauna, dampbad, banja. Hvordan du bruger en scrub efter saunaen, kan du læse i Kropsscrub efter saunaen.
