Saunaen er et sted, hvor man kobler af, og mange har gået fast i sauna i årevis. Samtidig hører man, at varmen belaster kredsløbet og ikke passer til alle. Begge dele er rigtigt. Her får du sauna fordele og ulemper samlet: hvad studier har observeret, hvilke ulemper du skal kende, og hvornår du skal tale med din læge først.
Kort fortalt
- Hvad der sker i kroppen under en saunatur
- Hjerte og kredsløb: observationer fra Finland
- Blodtryk og hukommelse: flere sammenhænge
- Ritual, ro og træning
- Ulempe: belastning af kredsløbet
- Ulempe: væsketab og alkohol
- Hvem der skal passe på
1. Hvad der sker i kroppen under en saunatur
I en finsk sauna er der 80 til 100 grader. Din krop vil alligevel holde kernetemperaturen på omkring 37 grader. Derfor udvider blodkarrene i huden sig, du sveder, og hjertet slår hurtigere. En oversigtsartikel i Mayo Clinic Proceedings fra 2018 nævner en puls på 120 til 150 slag i minuttet. Et studie af Ketelhut og kolleger fra 2019 sammenlignede en session på 25 minutter med en belastning på en kondicykel: Puls og blodtryk steg nogenlunde som ved cirka 100 watt. Bagefter lå blodtrykket under udgangspunktet.
En saunatur er altså ikke bare at sidde stille, men en reel belastning. Det er netop derfra, både de mulige fordele og ulemperne kommer.
2. Sauna fordele for hjerte og kredsløb: observationer fra Finland
Det mest kendte studie kommer fra Kuopio i det østlige Finland. Forskere fulgte 2.315 mænd i alderen 42 til 60 år i gennemsnitligt 20,7 år (Laukkanen og kolleger, JAMA Internal Medicine, 2015). Mænd, der gik i sauna fire til syv gange om ugen, døde i perioden sjældnere af pludselig hjertedød end mænd, der gik én gang om ugen. Risikoen var 63 procent lavere, og den samlede dødelighed 40 procent lavere. Længere saunature på over 19 minutter var også forbundet med en lavere risiko end ture under 11 minutter. En senere analyse fra 2018, som også omfattede kvinder, beskrev en lignende sammenhæng.
Vigtigt at have med: Det er observationsstudier fra et land, hvor sauna er en del af hverdagen. De viser, hvad der optræder samtidig, men ikke at saunaen er årsagen. Folk, der ofte går i sauna, lever måske også anderledes på andre måder. De præcise tal finder du i Det finske saunastudie.
3. Blodtryk og hukommelse: flere sammenhænge
Fra samme finske gruppe stammer flere analyser. Laukkanen og kolleger undersøgte i 2017 i American Journal of Hypertension 1.621 mænd. De, der gik i sauna fire til syv gange om ugen, udviklede i perioden sjældnere forhøjet blodtryk, og risikoen var 46 procent lavere. Ved to til tre saunature om ugen var tallet 24 procent, men den forskel var ikke statistisk sikker. En analyse i tidsskriftet Age and Ageing observerede samme år en 65 procent lavere risiko for en demensdiagnose ved fire til syv saunature om ugen.
Også her gælder det: Det er sammenhænge i observationsdata, ikke bevis for en virkning. Hvad der sker med blodtrykket under en saunatur, og hvad du skal være opmærksom på, kan du læse i Sauna og blodtryk.
4. Ritual, ro og træning
Mange af saunaens fordele kan ikke måles i studier, men det er dem, der får folk til at komme igen. En saunadag tvinger dig til at holde pause: Telefonen bliver udenfor, mellem turene ligger du i hvilerummet, og efter sidste tur føler mange sig behageligt trætte. For nogle er saunaen den faste aftale, hvor ugen bliver lidt roligere, alene eller sammen med venner.
Også inden for sport er saunaen et emne. I et lille studie af Scoon og kolleger (2007) kunne konkurrenceløbere efter tre uger med sauna efter træning i en test i gennemsnit løbe 32 procent længere, før de var udmattede. Forklaringen er en tilvænning til varmen. En erstatning for motion er saunaen dog ikke. Hvad du skal tænke på med timingen, kan du læse i Sauna efter træning.
5. Sauna ulemper: belastning af kredsløbet
Den mest almindelige ulempe: Når du rejser dig, bliver det kortvarigt sort for øjnene. Efter varmen er blodkarrene udvidede, du har mistet væske, og når du rejser dig, synker blodet ned i benene. Blodtrykket kan så falde lidt for meget et øjeblik. Typisk er svimmelhed, uklarhed og sløret syn, og i værste fald kan man besvime.
- Sæt dig op de sidste et til to minutter, hvis du har ligget ned.
- Rejs dig langsomt, og hold fast et øjeblik.
- Køl først af i frisk luft, derefter med koldt vand.
- Gå straks ud af saunaen, hvis du får kvalme eller bliver svimmel.
Trætheden bagefter hører også med. Reaktionsevnen kan være lidt langsommere efter saunaen, så kør først, når du føler dig frisk igen. Læs mere i Hvorfor er sauna så hårdt?
6. Ulempe: væsketab og alkohol
Under en saunatur mister du omkring en halv liter sved, og ved tre ture kan det blive til mere end en liter. Det, du vejer mindre bagefter, er vand og ikke kropsfedt. Drik i pauserne og bagefter, gerne vand eller usødet te. Til hvilepausen passer en urtete som vores wellnesste med alpeurter til 9,90 €.
Alkohol og varme går dårligt sammen. Begge udvider blodkarrene, og med alkohol i blodet mærker du dårligere, hvornår det bliver for meget. En finsk analyse i Journal of Forensic Sciences fra 2008 fandt alkohol med i billedet ved halvdelen af de undersøgte dødsfald i sauna. Den slags tilfælde er sjældne, men mønstret er tydeligt. Læs mere i Sauna og alkohol. En mindre ulempe gælder håret: Varme og tør luft gør spidserne sprøde. En saunahue af valket uld til 39,90 € skærmer hovedet, den er lavet af 100 % uld og bliver syet hos Lebenshilfe Lüneburg, et værksted for mennesker med handicap.
7. Hvem der skal passe på
For raske voksne er saunaen et ritual, kroppen generelt tåler godt. I nogle situationer gælder dog: spørg først, og sved bagefter.
- Feber og akutte infektioner: Så bliver du helt udenfor.
- Hjerte og kar: Efter en nylig blodprop i hjertet, ved ustabil angina pectoris eller ukontrolleret forhøjet blodtryk er saunaen udelukket. Ved andre hjerte-kar-sygdomme afklarer du saunabesøg med din læge først.
- Medicin: Tager du medicin mod forhøjet blodtryk, eller har du tendens til lavt blodtryk, så spørg først.
- Graviditet: Stiger kernetemperaturen over 39 grader, sættes det i første tredjedel af graviditeten i forbindelse med en højere risiko for neuralrørsdefekter. Fagselskaber som American College of Obstetricians and Gynecologists fraråder derfor sauna i den periode.
Hvordan Finland og andre lande ser forskelligt på sauna og graviditet, kan du læse i Sauna under graviditet. Er du i tvivl, så spørg hellere en gang for meget.
Ofte stillede spørgsmål
Er sauna sundt?
Langtidsstudier fra Finland observerer blandt andet færre dødelige hjerte-kar-hændelser hos folk, der går regelmæssigt i sauna. Det er en sammenhæng, ikke et bevis. For raske voksne tåles saunaen generelt godt, og har du en sygdom, spørger du din læge først.
Hvor tit skal man gå i sauna?
Der er ingen fast regel. Mange går en til tre gange om ugen og tager to til tre ture på 8 til 15 minutter. Det vigtigste er ikke tallet, men at du føler dig udhvilet bagefter.
Hvad er de største ulemper ved sauna?
Kredsløbsproblemer, når du rejser dig, væsketabet og risikoen i kombination med alkohol. Rejser du dig langsomt, drikker nok vand og dropper alkoholen, undgår du de fleste ulemper.
Må jeg gå i sauna med en forkølelse?
Ikke hvis du har feber eller en akut infektion. Varmen belaster kroppen yderligere. Vent, til du er helt frisk igen.
Denne artikel erstatter ikke lægelig rådgivning. Har du gener eller kendte sygdomme, så tal med din læge, før du går i sauna.
Saunaen har altså både lys og skygge. Kender du ulemperne, lytter du til din krop og spørger lægen, når du er i tvivl, så kan du koncentrere dig om det, de fleste sætter pris på: varme, ro og en ægte pause fra hverdagen.
